Lørdag den 2. august afholdt Gandrup Tennis og Padel årets Tennis tunering, en dag med tennis, fællesskab og hygge i højsædet. Det var en skøn tennis dag i Gandrup.
Efter en hyggelig formiddag med velkomst og kaffe gik turneringen i gang. I alt stillede 7 hold op, sammensat ved lodtrækning for at sikre jævnbyrdige kampe. Deltagerne leverede flot spil, der blev kæmpet koncentreret og spillet med stor energi, og stemningen var høj hele vejen rundt.
Vejret viste sig fra den gode side og Turneringen blev afviklet til perfektion. Resten af eftermiddagen blev nydt under den overdækkede terrasse, hvor en lækker rugbrøds buffet ventede, med alt hvad der hører der til!
Som altid blev der fundet vindere i begge tennis-puljer, men det vigtigste var, at alle havde en god oplevelse. Præmierne var blandt andet sponsoreret af Spar Købmanden i Gandrup og Inga Gaarn. En stor tak for støtten og tillykke til vinderne.
Et særlig tak til alle deltagere, tilskuere og frivillige, og ikke mindst til Jesper Rafn Petersen for et stort og veludført arbejde.
Vi glæder os allerede til endnu en tennis dag i Gandrup næste gang!






















