Bestyrelsen har besluttet at udskifte låsen til klubhuset.
Baggrunden for beslutningen om udskiftning af lås er, at der gennem årene er blevet udleveret en del nøgler til medlemmer og frivillige, og vi har desværre ikke længere et retvisende overblik over, hvor mange nøgler der er i omløb. Dette gælder også nøgler, som er udleveret for en del år siden.
For at sikre en bedre administration af adgangen til klubhuset og skabe et opdateret overblik over udleverede nøgler, har vi derfor valgt at skifte låsen.
Fremover vil adgang til klubhuset ske via nøgleboks. Når man booker en bane, vil man få udleveret koden til nøgleboksen på mail, hvor de nødvendige nøgler til klubhuset forefindes. Mailen kommer senest 10 minutter før booking start.
Personlige nøgler vil som udgangspunkt ikke længere blive udleveret til medlemmer, da adgangen til klubhuset fremover sker via nøgleboksen. Bestyrelsen kan dog i særlige tilfælde vurdere, om der er behov for en fast nøgle i forbindelse med frivilligt arbejde eller andre opgaver for klubben.
Har du en gammel nøgle til klubhuset, beder vi dig være opmærksom på, at den ikke længere vil fungere pr. 31. maj 2026.
Ønsker du at få tilbagebetalt dit nøgledepositum, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen, så vi kan aftale aflevering af nøgle og tilbagebetaling af depositum.
Samtidig arbejder vi fortsat på en mere moderne og digital adgangsløsning til hele anlægget. Vi håber at kunne præsentere denne løsning inden for en overskuelig fremtid, så adgangen til både baner og faciliteter bliver endnu nemmere for klubbens medlemmer og frivillige samt Pay & Play spillere.
Vi takker for forståelsen og ser frem til et mere enkelt, sikker og tidssvarende system for adgang til klubhuset.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Gandrup Tennis og Padel

