Der er gode nyheder fra Tennis og Padel anlægget!
Vores tennisbaner er allerede nu klar til brug og det endda før tid! De seneste uger har vores frivillige lagt en kæmpe indsats i at få banerne gjort klar. Der er blevet arbejdet grundigt med både klargøring og finpudsning, så banerne står helt skarpt til sæsonstart.
Det betyder, at du allerede nu kan booke tennisbaner og komme i gang på gruset.
Det skyldes ikke mindst en stærk indsats fra vores frivillige, som de seneste uger har lagt både tid og kræfter i at få banerne gjort klar. Det er netop den slags engagement og fællesskab, der gør vores klub til noget særligt.
Har du lyst til at give en hånd med, stort eller småt, så tag endelig fat i os! Vi er altid glade for hjælp i klubben, store som små bidrag gør en forskel, og det er også en rigtig god måde at blive en endnu større del af fællesskabet i klubben.
Selvom banerne allerede er åbne, glæder vi os stadig til at skyde sæsonen officielt i gang ved standerhejsningen lørdag d. 11. april kl. 10:00, hvor der vil være god mulighed for både spil, hygge, møde både nye og gamle medlemmer samt få en snak med bestyrelsen.
Gå ind på Online Booking og reserver din tid allerede i dag.



