Kontantfri Gandrup Tennis og Padel

Bestyrelsen i Gandrup Tennis og Padel har besluttet at vi i 2026, bliver kontantfri, og fremover ikke længere tager imod kontanter. Alle betalinger i klubben skal i stedet ske via MobilePay.

Efter Dialog med DGI og vejledning fra Finanstilsynet, om kontantreglen, gælder kontantreglen ikke, når der er tale om fjernsalg (fx via internettet) eller betalinger i ubemandede selvbetjeningsmiljøer, som vores MobilePay-løsning. Da Gandrup Tennis og Padel både tilbyder MobilePay og har en ubemandet kiosk, falder vi udenfor kontantreglen, og vi kan derfor trygt vælge en kontantfri løsning.

Beslutningen er truffet for at forenkle og modernisere klubbens administration. Når alle betalinger foregår digitalt, sparer vi tid på bogføring, kasseafstemning og optælling, tid som vi hellere vil bruge på sport og fællesskab.

Derudover er der flere andre vigtige fordele ved at blive kontantfri:

  • Mindre bøvl for de frivillige – ingen kasse, ingen byttepenge og ingen tvivl.
  • Bedre overblik – alle betalinger registreres automatisk og korrekt digitalt.
  • Øget sikkerhed – vi undgår kontanter i klubhuset og dermed risiko for tyveri.
  • En tidssvarende løsning – som de fleste allerede bruger i hverdagen.

Vi ved, at MobilePay allerede er den foretrukne betalingsform for langt de fleste, og vi håber derfor på jeres forståelse og opbakning til ændringen.

Tak fordi i støtter op om at gøre Gandrup Tennis og Padel mere moderne og fremtidssikret!


Bestyrelsen
Gandrup Tennis og Padel

Del med dine venner: