Om klubben

Klubben

Gandrup Tennisklub er en  tennisklub fra 1987 med godt og vel 80 medlemmer, og klubben sporer en stigende interesse for tennisspillet. Nærmeste naboklubber er Dronninglund, Vodskov, Nørresundby og Vestbjerg.

 

Der spilles på klubbens 2 rødgrusbaner.


Der er derfor garanti for masser af spilletid for klubbens medlemmer, som ved at købe en nøgle der koster 100 kr. (depositum) har fri adgang til klubbens tennisanlæg. 


Dermed kan klubbens medlemmer spille, når de har lyst, medmindre banerne er reserveret til træning, kampe eller af andre medlemmer.

Sæsonen 2023

Sæsonen starter næsten hvert år i april, dog afhængig af vejret, især hvornår frosten forlader jorden. 


Standerhejsning afholdes lørdag den 22. april kl. 11.

 

Fra ca. 1. maj til skolernes sommerferie er der tennistræning og igen i august og september.

 

I juli er der stadig mulighed for på egen hånd at benytte banerne.


De fleste tennisspillere slutter sæsonen i oktober, da der på denne årstid normalt er blevet rimeligt koldt og flere er begyndt på indendørs idræt.

Aktiviteter

Generalforsamling

Generalforsamlingen blev afholdt den 2. marts, hvor der blev taget afsked med Svend Grønning efter 34 år i bestyrelsen og med Peter Frandsen, som har været kasserer i 25 år.
Du kan se bestyrelsens sammensætning og kontaktoplysninger under Bestyrelsen.

 

Træning
Der vil i år være træning for tre grupper om torsdagen:
  Kl. 15:30-16:30  Ungdomsspillere 
  Kl. 16:30-17:30  Nye voksne spillere
  Kl. 17:30-18:30  Voksne motionister.

Sociale aktiviteter

I løbet af sæsonen gennemføres forskellige sociale aktiviteter med en kombination af spil og hyggeligt samvær. Yderligere information følger

Tennisanlægget

Klubhuset

Gandrup Tennisklub har eget klubhus lige op ad banerne. Klubhuset bruges til fest, ly fra regn, opbevaring af udstyr, m.m. Der er etableret toilet med lille omklædningsmulighed, og klubben har mulighed for at låne Gandrup Sportsklubs omklædningsrum i forbindelse med træning og kampe (beliggende 50 m fra tennisanlægget).

 

Rødgrusbanerne

Klubben råder over 2 rødgrusbaner. Rødgrusbanen er for mange spillere den foretrukne bane, da spillet på dette underlag går langsommere, og da det pga. banens farve er lettere at se linjerne. Ulemperne er at banen kræver en del vedligeholdelse før og efter hver gang, der har været spillet på den.  Sæsonen på rødgrusbanen er fra medio april til sidst i oktober, når frost og regn har gjort banen for blød til at spille på.

 

Boldkanon
Sparekassen Vendsyssel har sponsoreret en boldkanon, som man kan bruge.

 

Boldopsamler
Ligeledes har Sparekassen sponsoreret en boldopsamler.

 

Har du ønsker eller gode ideer til aktiviteter eller vil du gerne give en hjælpende hånd så kontakt bestyrelsen.